Det er mellem jul og nytår nær Viborg.

Solen står lavt. Gårdejeren og jeg er på jagt. Vi går i hver sin del af skoven, og jeg har allerede set et par rådyr på kort hold, men vælger at lade dem gå i håbet om noget større.

Det er krævende at bevæge sig lydløst gennem skoven. Jeg har brug for en pause og bevæger mig i retning af en lav hochsitz i en forholdsvis tæt bevokset del af skoven. Vinden svøber, og pludselig opfanger mine næsebor den umiskendelig lugt af kronhjort. Jeg kravler forsigtigt op i hochsitzen, der gynger svagt, og sætter mig stille til rette. Jeg har kun lige sat mig, da jeg hører en gren knække på den helt rigtige måde. Der er vægt bag!

Skyggen i skoven

Mit åndedræt er roligt samtidig med, at alle mine sanser bliver rettet mod den store mørke skygge, der nærmer sig ude på en afstand af omkring tres meter. Den går langsomt et par ekstra skridt, og kronhjorten kommer majestætisk til syne. Kronhjorten er fuldstændig afslappet og bevæger sig stille fremad med flere stop undervejs. Jeg kigger på hjorten igennem sigtekikkerten, men der er ikke helt frit skud.

Der er en passage mellem træerne, hvor hjorten sandsynligvis vil passere, hvis den holder kursen.

Jeg venter – og er fuldstændig klar og fokuseret – idet hjorten i en afstand af cirka 35 meter træder fri af småtræerne og står stille med siden vendt mod mig. Jeg krummer roligt pegefingeren. En 15 grams Oryx kugle fra Norma i kaliber 9,3×62 passerer gennem begge skulderblade på kronhjorten lige under rygsøjlen. Hjorten falder som ramt af lynet.

Højtskulderskud

Jeg repeterer straks og er klar til skud, men hjorten sparker kun lidt med bagbenene. Derefter kravler jeg ned og nærmer mig langsomt hjorten. Da jeg kommer helt tæt på, kan jeg se, at hjorten vender det hvide ud af øjnene, men at hjertet tydeligvis stadig banker. Jeg tøver lidt og venter, men vil ikke tage nogen chancer, idet det er min første danske kronhjort på den frie vildtbane. Jeg har glemt min jagtdolk og giver i stedet hjorten to skud på halsen. Nu kan jeg kigge nærmere på hjorten.

Kroppen er muskuløs. Geviret er lille i forhold til nogle af de andre hjorte, jeg har været tæt på. Hver stang er lidt mere end 70 centimeter lang og med fire takker. Geviret på min otte ender hjort er regelmæssigt, næsten symmetrisk, og med en klassisk buende facon. Hjorten har en meget kraftig manke med en flot pels og er i særdeles god foderstand.

Hjorten bliver skudt 45 minutter før solnedgang, og det er den første kronhjort, der er skudt på gården. Kronhjortene spiser hver sommer lystigt af markens afgrøder, men forsvinder lige før jagtsæsonen. Endelig får gårdejeren lidt igen.

Stille stund

Vi fejrer det med en god cognac, som vi nyder siddende oven på hjorten ude i skoven, imens solen går ned. Skoven er stille. Hjortens massive krop er varm.

Vi siger ikke så meget, men smiler begge.

Derefter henter gårdejeren – i opstemt humør – frontlæsseren og et kamera. Efter fotografering i vintermørket køres hjorten hjem til gården. Da hjorten senere parteres viser det sig, at Oryx kuglen sidder lige under skindet på den anden side. Kuglen er perfekt ekspanderet.

Oryx kuglen er et sjovt minde fra en jagt, jeg aldrig glemmer.

Denførstehjort

Forfatterens første kronhjort – en dansk hjort på den frie vildtbane. Året er 2006.

_________________________________________

________________________

Den første gang…

Andres erfaringer kan være lærerige.

Denne video viser en ukendt jæger, der skyder sin første kronhjort.