Det er sidst i januar måned år 2009 og først på eftermiddagen. Vejret er mildt, men det blæser kraftigt, og mørke skyer truer i det fjerne.

Gården skal holde en stor fest om nogle måneder.

Jagtsæsonen på kronvildt er ved at være slut, men jeg håber, at Diana smiler til mig, så menuen bliver kronvildt til en fødselar, der fortjener det bedste.

Skovkanten markerer et skift i stemning og tempo.

Skovens verden er langsom og eftertænksom.

Jeg befinder mig godt i skoven. Her er jeg på hjemmebane. Tålmodighed bliver en dyd.

Skovens puls er aldrig helt den sammen, men den er altid naturlig. Jeg trækker roligt og dybt vejret ved skovkanten. Jeg finder fokus.

Riflen hviler tungt og trygt i mine hænder. Jeg kender den. Træning giver tillid.

De første skridt i skoven er ekstra rolige. Alle lyde registreres, og blikket ser opmærksomt efter enhver bevægelse. Langsomt går jeg i ét med skoven. Jeg bliver en busk.

Den stærke vind gør erfaringsmæssig vildtet mere uroligt, men der er også fordele. Blæsten dæmper lyden af skovbundens tørre blade under mine fødder.

gående

Foto: Maja Bernstorff ©

Knap tres meter inde i skoven opfanger mine næsebor den skarpe lugt af kronhjort. Jeg står ubevægelig, imens jeg finkæmmer omgivelserne med mine øjne. Pludselig ser jeg det. To par store ører bevæger sig som et radarpar for at opfange signaler.

Der er en vindfælde ganske nær mig. Rodnettet er væltet med op, da træet faldt ned og kan nu bruges som en kombineret trappe og stige. Jeg klatrer meget langsomt og forsigtigt op for bedre at kunne se. Mine fødder finder sikkert fæste på træstammen, samtidig med at jeg kan støtte mig mod rodnettet. Da jeg løfter hovedet møder mit blik kronhindens. Hun drejer rundt og lunter dovent videre. Luften siver stille ud af mig.

Så sker det! Nogle af grenene forvandler sig til et undseligt gevir. Den unge kronhjort træder et par skridt frem og står opmærksomt og sikrer ude på godt fyrre meter. Normalt ville jeg bare have studeret hjorten og ladet den gå, som jeg så ofte har gjort. Dagen i dag er anderledes. Skoven må skænke kronvildt til en festdag. Jeg hæver langsomt riflen. En 15 grams Oryx kugle i kaliber 9,3×62 rammer hjorten højt på skulderen i et rent sideskud. Kronhjortenen styrter direkte til jorden.

stående

Det er ofte nødvendigt at anvende den stående skydestilling på praktisk jagt. (Selvudløserfoto)

Jeg nærmer mig roligt kronhjorten og er klar til at skyde. Den sitrer svagt med bagbenene, hvilket stopper, da jeg kontant placerer jagtkniven i hjortens hjerte. En hurtig død er at vise vildtet respekt. Af hensyn til kødkvaliteten er det en fordel, at vildtet ikke er stresset og hurtigt bløder af.

hjortemaskine

Gårdejeren, hans familie og gårdens maskiner klarer det hårde arbejde. Maskinen sætter sig fast, og det tager lang tid at få hjorten ud af skoven. Det er en fælles opgave og der arbejdes fokuseret.

hjort2

Det er min anden danske frilandshjort. Den faldt på stedet for et højt skulderskud i kaliber 9,3×62.