At skyde med jagtriffel er en mental øvelse.

Skuddenes placering afspejler ofte dit mentale indre. Er du fokuseret og i balance, sidder skuddene samlet på skiven. Er du ukoncentreret og uopmærksom, sidder skuddene spredt på skydeskiven. Riffelskydning foregår mellem ørerne. Du skal lære at lave et mentalt rum, hvor du er fuldstændig koncentreret. Der skal være fuld fokus på et velplaceret skud, og alle andre sanseindtryk skal lukkes ude af dit mentale rum. Du må ikke sanse kulden, regnen, sulten eller lignende. Meditation kan hjælpe dig med at lave dette mentale rum, hvor du er fuldstændig fokuseret. Din eneste tanke er det perfekte riffelskud.

Konsekvente kugler
Et riffelskud har en umiddelbart konsekvens. Det kan ikke trækkes tilbage – eller bortforklares. Skuddene sidder, som de sidder, på skiven.

Ord bliver overflødige. Kan du ramme – eller kan du ikke ramme? Konsekvensen er klar.

Kunsten at ramme vildtet på riffeljagt
– Du skal jage vildtet på pürsch eller anstandsjagt.
– Du må ikke skyde til dyr i bevægelse.
– Din skudafstand skal være mellem 50 og 100 meter.

Følges disse tre råd, har du de bedste forudsætninger for en vellykket riffeljagt ifølge verdens største undersøgelse af praktisk riffeljagt. Den videnskabelige undersøgelse er lavet i Norge og bygger på mere end 12.000 riffelskud mod elg, kronhjort og vildren afgivet af 10.000 norske jægere. Antallet af anskydninger tredobles, når skudafstanden øges fra 50 meter til over 150 meter. Og uanset riffeljægernes erfaringer, så øges antallet af anskydninger med en øget skudafstand. Selv de mest erfarne jægere har vanskeligheder med skudafstande over 150 meter. Det dokumenteres ligeledes meget klart, at hvis du fordobler skudafstanden, så spredes træfferne over et fire gange så stort areal. Det betyder i praksis, at hvis du ønsker at fordoble din skudafstand, så skal du være en fire gange så dygtig skytte! Læs mere på www.bedrejakt.no

Riffeljægerne i Danmark har brug for samfundets forståelse, hvorfor lange skudhold udover 150 meter, skud igennem vegetation og skud på vildt i ugunstige vinkler ikke er en mulighed, da risikoen for anskydninger stiger markant. Derfor skal danske jægere være påpasselige med ikke at tage en uheldig jagtkultur med hjem til Danmark, når de har været på en jagtrejse i udlandet. Ellers mister de danske jægere samfundets støtte og opbakning…

Riffeljagt er udfordrende
På riffeljagt er der tit kun kort tid til at træffe en beslutning – og handle! Det stiller høje krav til skyttens vurderingsevne og mentale balance. På riffeljagt er det første skud afgørende!

Der er stor forskel på riffeljagt og baneskydning.

Forholdene under riffeljagt er ofte uforudsigelige, komplicerede, med få gentagelser og med en lav grad af genkendelighed fra tidligere situationer.

Forholdene under riffelskydning på bane er ofte forudsigelige, med mange ens gentagelser og en høj grad af genkendelighed fra tidligere situationer.

I begge situationer trykkes der på en aftrækker, men under vidt forskellige forhold!

Det er vigtigt, at jægeren træner på skydebanen for at lære det skydetekniske håndværk.

Her er en oversigt over Skydebaner i Danmark.

Riffeljagt eller riffelskydning
Den norske videnskabelige undersøgelse dokumenterer at skud på afstande over 150 meter, skud mod dyr i bevægelse og skud mod dyr i skæve vinkler giver flere anskydninger, og at eftersøgningerne bliver længere og vanskeligere. Det dokumenteres, at riffeljægere med meget og varieret skydetræning mere sikkert formår at afgive det første skud, så det træffer vildtets vitale organer. Ved skydetræningen lærer jægeren sine begrænsninger at kende, så jægeren véd, hvornår han ikke skal skyde på vildtet. Kunsten ikke at skyde på praktisk jagt er måske den væsentligste udfordring for den ansvarlige jæger. Se det høje skulderskud sidst i videoen.

Jægeren viser i sin jagtudøvelse, hvilke menneskelige værdier han har, og hvem han virkelig er.
På pürschjagt kan den ansvarlige riffeljæger afgive præcise skud til vildtet, der ofte er i ro.

Du skal ikke skyde med riffel til dyr i bevægelse, siger den norske undersøgelse, der anbefaler mindst 200 træningsskud hvert år for at vedligeholde en rimelig skydefærdighed for riffeljægeren. Og meget gerne endnu flere træningsskud. Derudover anbefaler den videnskabelige undersøgelse, at de fleste riffeljægere holder sig indenfor en skudafstand på 70 meter, når der skydes til en kronhjort, der forholder sig i ro og ikke har opdaget riffeljægeren. Det er kun de færreste riffeljægere, der har evnerne til at skyde på levende vildt på afstande omkring 150 meter.

Alle riffeljagtformer hvor dyrene bliver opmærksomme på jægerne øger risikoen for anskydninger. Drivjagt sætter dyrene i bevægelse og stresser dem. Dyrene klumper sig sammen og opfører sig uforudsigeligt. Jægeren er samtidig under et mærkbart tidspres, når skuddet skal afgives. Alt dette øger antallet af anskydninger.

Det fremhæves i undersøgelsen, at det er pürschjægeren, der har flest sikre skudafgivelser, hvor dyret dræbes med ét enkelt skud! Pürschjagt er og bliver den mest humane form for riffeljagt.

På korte skudafstande udfordres jægeren på hans jagtevner. På lange skudhold udfordres jægeren hovedsaglig på sine skydefærdigheder. Den moderne riffeljægers udfordring består i, hvor tæt på vildtet du kan komme, uden at det opdager dig. At du evner at overvinde vildtet på dets egen hjemmebane og på naturens præmisser. Det giver dig en ægte jagtglæde!

På større skudafstande er der en reel risiko for, at riffeljagt bliver til riffelskydning.

Er du en riffeljæger eller en riffelskytte?

råbuk

Forfatteren er riffeljæger. Råbukken faldt på stedet efter en intens pürsch i en knastør bøgeskov.

Læs: Skydestillinger til jagt

Kommentar;

Der er lukket for kommentarer